VVS Allan Kristiansen & Sønner er et familiefirma, og kunne i 2013 fejre 50-års jubilæum. Firmaet er etableret af Allan Kristiansen som gas-, vand-, varme og blikkenslagermester, og i 1999 overtog sønnerne, Søren og Niels Kristiansen, firmaet. Begge er udlærte, og har fået autorisation i virksomheden.
Da vi har samarbejde med flere tømrerfirmaer, kan vi derfor også klare større, samlede reparations-, renoverings- og tilbygningsopgaver, både ude og inde. Vi udfører blandt andet opgaver med trægulve, lofter, gavle, vinduer, døre og generelle tømrer- og serviceopgaver samt opgaver i forbindelse med forsikringssager.
Vi har samarbejde med murerfirmaer med mangeårige erfaring i branchen. Den viden kommer alle vores kunder til gode.
Dette indgår også i den samlede ekspertise og kapacitet, som vi kan tilbyde i forbindelse med større opgaver. Vi udfører også gerne alle former for enkeltopgaver med opmurede tilbygninger, mindre reparationer, renoveringer og serviceydelser m.m. Vi har en bred vifte af ydelser, men har særligt speciale i flisearbejde i badeværelser og køkkener, og kan tilbyde at lave badeværelser på blot tre-seks uger.